Klik for forstørrelse
Klik for forstørrelse
13-12-2005 - Årets sidste Spar2 koncert
Lad det være sagt med det samme: Årets sidste Spar2 koncert bliver MED ”Esbjerg – Blæsende”. Fredag den 16. december blæser Spar2 til angreb på Tobakken, og her kan man selvfølgelig forvente at se et orkester, der vil slide livet af sig selv for at levere den perfekte afslutningsfest - og det bliver med fodboldsang på programmet.

Hidtil har "Esbjerg - Blæsende" været forbeholdt Esbjerg Stadion, men det er trods alt jul – så nu slækkes der lidt på princippet. Spar2 har i det (snart forgangne) år spillet flere gange i Esbjerg, og hver gang har der været massiv efterspørgsel på EfBs slagsang ”Esbjerg – Blæsende”. Så det lille eksperiment er faktisk på publikums direkte opfordring.

”Det skal helst gå lidt galt for at gå godt”, har altid været Spar2s motto. Og på denne sidste aften før orkestrets juleferie sætter ind, er der da også overhængende fare for, at festen tager overhånd. I hvert fald er de gale musikere opsat på at slutte sæsonen med manér, og så må det for den sags skyld godt gå lidt ekstra galt.

Se hvor galt det går – fredag den 16. december på Tobakken.


 

Aktuelle Nyheder